'Allerede før krisen havde vi en del, der havde været ledig længe. For dem var krisen noget skidt, fordi ledigheden steg, og konkurrencen om de ledige job blev hårdere'. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

10.000 mister snart dagpengene

19. nov 2020, 06:20
Der er blevet flere langtidsledige under krisen. I dag er hver fjerde ledig blevet langtidsledig, og cirka 10.000 er tæt på at miste dagpengene.

10.000 ledige risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i løbet af det næste halve års tid, hvis ikke de finder et arbejde.

Det viser et nyt notat, som AE-rådet har lavet for 3F. Det skriver Fagbladet 3F.

7.000 har været ledige så længe, at de højst kan få dagpenge seks måneder mere. Oven i det kommer 3.000 ledige, som allerede én gang har mødt muren, fordi de har fået dagpenge i to år. Til gengæld har de haft nogle arbejdstimer, som de kunne veksle til flere dagpenge. I teorien op til et års ekstra dagpenge, men det gælder formentlig de færreste.

- Allerede før krisen havde vi en del, der havde været ledig længe. For dem var krisen noget skidt, fordi ledigheden steg, og konkurrencen om de ledige job blev hårdere, siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

For at hjælpe de ledige satte regeringen midlertidigt forbruget af dagpenge i stå. Og fra november i år til november næste år får man automatisk to måneders ekstra dagpenge, hvis dagpengene slipper op. Endnu en hjælp til langtidsledige. Men er det nok?

- Man kan sige, at man bare udskyder problemet. Men håbet er jo, at jo længere man kan skubbe det, så er jobbene forhåbentlig kommet tilbage. De to ekstra måneder er et godt redskab, fordi de redder nogen. Men der vil selvfølgelig være nogen, som ryger ud, påpeger Emilie Agner Damm.

Hun siger i øvrigt, at selv om der er flere ledige nu, så går det fremad på arbejdsmarkedet, selv om det ikke går helt så hurtigt frem som over sommeren.

Ud over de 10.000, som er på vej til at miste dagpengene, så er der generelt blevet flere langtidsledige under krisen. I begyndelsen af året var 25.711 langtidsledige. Det svarede til, at en ud af fem ledige, var langtidsledig. I september var der over 8.000 flere langtidsledige. Nu er det én ud af fire ledige, der har været ledige så længe, at de kan siges at være langtidsledige.

Langtidsledighed defineres ofte, som at man har været ledig 80 procent af tiden det seneste år. Det vil sige knap 10 måneder.