Sygeplejerske og SF'er: De bedst stillede får en bedre behandling

10. jan, 06:13

SØREN PIND SKREV for et år siden som reaktion på Socialdemokratiets forslag om tidligere tilbagetrækning for nogle grupper: ”Er folk blevet vanvittige? Højere automatisk pension fordi man ryger og drikker mere end gennemsnittet og ikke kan leve op til kravene for førtidspension.” Hans holdning – at sygdom og nedslidning primært skyldes en selvvalgt livsstil – er ikke en sjældenhed.

LÆS OGSÅ: Forsker: Ansatte kommer under lup i offentlige lederes jagt på sundhed

Forskellen på middellevetid i den kommune, hvor jeg er vokset op, og på den kommune, hvor jeg nu bor, er ca. 5-6 år! Mange har svært ved at tro, at der kan være så store forskelle forbundet med, hvor man vokser op. Men det er der. Og det er ikke bare forskelle forbundet med valg. Jeg er vokset op i en af landets fattigste kommuner, og nu bor jeg i en ghetto – en velhaver-ghetto. Forskellene er kæmpe. I min velhaver-ghetto har vi en af landets laveste kommuneskatter, den højeste gennemsnitlige indkomst og det er en kommune, der bugner af tilbud nok til at gøre mit fynske købstadssind overmæt.

I vores område kan man ikke svinge en død kat uden at ramme en speciallægepraksis. I Nordjylland og andre områder med øget sygelighed må man spejde langt efter dem
Lise Müller, sygeplejerske og næstformand i SF

Når folk fra velhaver-ghettoen kommer på hospitalet, får de mere information og hurtigere tid. Og vi ved det godt, for mange studier har efterhånden påvist, at der er forskelle i behandling afhængig af socioøkonomi. Alligevel er det nødvendigt at blive ved med at følge det med data, da ingen ansat i sundhedsvæsnet kan tro, at det er det, der sker. Vi vil jo noget andet.

HER I GHETTOEN KØBER forældrene sig til ekstra-undervisning og flytter gerne deres børn, hvis ikke ambitionerne for skolen opfyldes. Der stilles krav – og det kan mærkes af lærere i skolen. Når man er utilfreds med skolen, så holder man møder med skolens ledelse. Ja, borgmesteren har sågar fortalt mig, at han har modtaget henvendelser fra borgere, der var utilfredse med deres barns matematiklærer. De har ambitioner på deres børns vegne. Der er færre børn pr. voksen i børneinstitutionerne; på det tidspunkt min datter gik der, var der 3 voksne til 17 børn. I Glostrup var der 3 voksne til 27 børn. Når velhaver-børnene flytter hjemmefra, står der en bolig parat. Som hende jeg læste med, hvis far havde købt en kæmpe lejlighed på det centrale Østerbro. Jeg selv lejede mig ind i små usle værelser rundt omkring i byen. I min klasse var vi to, der gik videre i gymnasiet. Her i velhaver-ghettoen, hvor jeg bor nu, er det max to, der ikke gør. Uddannelsesniveauet er markant højere. Og uddannelsesinstitutionerne ligger lige om hjørnet.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske og SF'er: Vores fordomme forhindrer alkoholikere i at blive raske

Der hvor jeg voksede op, var der ingen akademiske forældre til mine klassekammerater. Flere af børnene kunne uhindret pjække. En sov vist det meste af 8. og 9. klasse på bagerste række. Nogle fik bank af deres forældre, andres forældre drak. De fleste var bare ufaglærte eller kortuddannede og arbejdede og passede deres liv. Der blev ikke sat alverden i gang for at forhindre pjæk og søvn i skolen. I dag har de pågældende børn, så vidt jeg ved, ingen eller kort uddannelse og mange er i lavindkomst-jobs.

HER I VELHAVER-GHETTOEN er de voksne for længst holdt med at ryge, de spiser bedre (og dyrere). Mængden af træningstilbud og løbere på vejen er ligeså voldsom, som mayonnaisen er i den makrelsalat man køber i Netto i Herlev. De går hurtigere til læge og bruger oftere speciallæger. I vores område kan man ikke svinge en død kat uden at ramme en speciallægepraksis. I Nordjylland og andre områder med øget sygelighed må man spejde langt efter dem. Sygehuset i min opvækst-kommune lukkede i 1980'erne, og der mangler praktiserende læger, mens jeg i min bopælskommune stadig har adgang til et stort hospital. Den geografiske ulighed er et stort og reelt problem, og afstandene og adgang til lægehjælp er virkelige. Det forhindrer i sig selv behandling, at man skal rejse langt. Her i ghettoen arbejder borgerne hårdt men i virksomheder med frokostordninger, flekstid og fokus på arbejdsmiljø. Til sammenligning har de arbejdsløse hEr en 4-dobbelt risiko for depression.

I min velhaver-ghetto har vi en af landets laveste kommuneskatter, den højeste gennemsnitlige indkomst og det er en kommune, der bugner af tilbud nok til at gøre mit fynske købstadssind overmæt
Lise Müller, sygeplejerske og næstformand i SF

De bedre stillede kommer hurtigere igennem udredningen og sættes i behandling hurtigere. Deres overlevelse er højere – faktisk er forskellen mellem rige og fattiges overlevelse fordoblet de sidste ca. 30 år. Der er større sandsynlighed for, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efterfølgende set i sammenligning med mennesker med grunduddannelse eller faglært uddannelse som højeste uddannelse. Selv alkoholikerne i velhaverområdet klarer sig bedre. Formodentlig pga. deres netværk og fordi der er en øget sårbarhed, som stiger med faldende uddannelseslængde. Dertil kommer, at de sygdomme, der især rammer bunden af det danske samfund, dvs. muskel-skeletsygdomme, KOL og psykiske lidelser har ringe eller ingen fokus.

VORES DEBAT OM ULIGHED i sundhed er fattig. Forskellene er strukturelle – de er sociale og geografiske - men alligevel ender al forebyggelses- og sundhedspolitik med at kredse om de berømte KRAM-faktorer, dvs. kost, alkohol, rygning og motion og en nærmest ensidig fokus på at lægge ansvar på den enkelte, selvom ansete forskere er enige om, at sundhedsadfærd kommer så langt nede på listen over årsager, at det ikke giver mening alene at fokusere på den. Det bør være åbenlyst, at der er tale om en ulighed som intet menneske kan bekæmpe alene og at sundhedspolitik OGSÅ er uddannelsespolitik, boligpolitik, familiepolitik osv. osv.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske: Giv politikere et praktikophold på Holbæk Sygehus

Så længe vi skyder skylden på den enkelte, ikke forandrer strukturerne, så vil de bedst stillede uretfærdigvis få den bedste behandling – og det er også dyrt for os alle.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her