Foto: HK Danmark

Cheføkonom: Brug kunstig intelligens som jobskaber – ikke som sparekniv

13. jan, 09:50
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Kunstig intelligens kan give milliardgevinster for Danmark. Men kun hvis vi går efter at bruge de nye teknologier til at skabe gode job i stedet for besparelser.

KUNSTIG INTELLIGENS ER IKKE bare på vej; det er allerede en vigtig del af vores hverdag. Hver gang vi foretager søgninger på nettet, ser film på Netflix eller slår en adresse op på GPS, bruger vi systemer, der benytter sig af kunstig intelligens. Og selv om de færreste er indehaver af en pålidelig krystalkugle, står det i hvert fald klart, at kunstig intelligens kommer til at fylde og betyde meget, meget mere i de kommende år. For vores møde med den offentlige sektor, for vores forbrug og for vores arbejde.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Robotter skåner din ryg, men pisker dit arbejdstempo op

Udviklingen drøner af sted. Ikke mindst er teknologien blevet meget bedre til at forstå tekst og genkende billeder og tale, som så i stigende omfang kan oversættes til bits og bruges i it-systemer. F.eks. som når Siri reagerer på det, du siger.

Anvendelsen af kunstig intelligens skal styres, hvis alle skal få gavn af omstillingen. Det sker gennem skabelsen af gode job. Og de kommer ikke af sig selv
Ole Just, cheføkonom, HK

Hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark? Innovationsfonden og McKinsey offentliggjorde i efteråret en rapport om, hvor stort potentialet er, hvis vi i Danmark udnytter kunstig intelligens fuldt ud. Så vil den årlige vækst ifølge rapporten vokse med yderligere 1,6 procentpoint i 2030. Det svarer til ca. 35 mia. kr. ekstra. Lidt af et løft – især set i forhold til, at væksten ellers forventes at bevæge sig omkring 1,5 pct. de kommende år. Og dertil kommer andre fordele, der kan forbedre velfærden, som McKinsey beregner til ca. 0,4 pct. af BNP.

Nej, vi skal ikke kopiere USA og Kina

Gevinsterne er til at få øje på. Men hvordan realiserer vi dem? Dels handler det om at investere i og satse på innovation og udvikling af ny teknologi. Udviklingen indenfor kunstig intelligens styres af tech-giganterne i USA og i Kina. Europa har ingen tech-virksomheder blandt de ti største. Ni ud af ti af de førende universiteter indenfor kunstig intelligens er amerikanske, og det sidste er kinesisk. Også hvad angår investeringer i nye virksomheder indenfor kunstig intelligens halter Europa efter. I Danmark og en lang række andre europæiske lande er investeringerne i kunstig intelligens meget begrænsede. Det er vi nødt til at ændre på, hvis vi skal tage kampen op mod den helt reelle trussel om at blive endegyldigt overhalet.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Snart forsvinder 33.000 ufaglærte job

Men det er ikke hele historien. For innovation og ny teknologi er ikke nok i sig selv. Det er i teknologiernes samspil med medarbejderne, det er i måden, vi bruger dem på, at nøglen til succes ligger. Danmark – og EU – skal ikke blot kopiere USA og Kina.

I USA har virksomhederne ifølge MIT-økonomen Acemoglus' analyser lagt vægt på at erstatte arbejdskraft med robotter eller via automatisering af IT-processer og været mindre fokuserede på mulighederne for at skabe nye jobs. Resultatet? Oplagte muligheder for at anvende kunstig intelligens til at skabe nye opgaver, indenfor blandt andet uddannelse og sundhed bliver ikke grebet. F.eks. kunne man skabe mere individuelt tilpasset undervisning. Og med nye måder at indsamle informationer på kunne sygeplejersker forbedre rådgivning og behandling. Acemoglu mener, at årsagen til udviklingen i USA er, at staten har trukket sig fra rollen med at forsøge at påvirke den teknologiske udvikling.

Succes kræver gode rammer for lønmodtagerne

Danmark skal bære sig anderledes an, hvis vi skal gøre os håb om milliardgevinsterne. Dem opnår vi kun med gode rammer for lønmodtagerne.

LÆS OGSÅ: Robotterne vælter ind på danske arbejdspladser

For ikke alle effekter af kunstig intelligens vil nødvendigvis være positive. Hvordan sikrer vi en modgift til, når kunstig intelligens vil betyde, at nogle virksomheder lukker, og nogle job går tabt? Hvordan undgår vi, at udbredelsen af kunstig intelligens fører til mere intensivt arbejde med negative følger for arbejdsmiljø og sygdom? Myndigheder, virksomheder og medarbejdere skal se kunstig intelligens som nye måder at skabe værdi, give mere tid og øge produktiviteten på. Ikke som et middel til at skære personale fra. Det handler om at skabe gode job og investere i medarbejdernes kompetencer.

Så der er ingen tvivl om, at uddannelse og efteruddannelse er afgørende. Innovationsfonden og flere andre peger på, at der udover 20.000 flere kandidater med dybe kompetencer inden for kunstig intelligens frem mod 2030 er behov for at opkvalificere arbejdsstyrken generelt, så flere får en forståelse for kunstig intelligens.

Men der er også behov for at se på, hvordan man kan sikre, at innovationerne inden for kunstig intelligens rent faktisk gavner beskæftigelsen.

Vestagers EU-strategi skal sætte beskæftigelsen i centrum

Så beskæftigelse skal tænkes godt og grundigt ind i den samlede strategi for udviklingen af kunstig intelligens i EU, som Margrethe Vestager skal levere indenfor de første 100 dage som ansvarlig for det digitale område i kommissionen. Målet med strategien er at fremme brugen af kunstig intelligens, der respekterer individets grundlæggende rettigheder og fungerer på en tillidsvækkende måde i hele EU. På samme måde bør det være et klart sigte at skabe gode job.

Myndigheder, virksomheder og medarbejdere skal se kunstig intelligens som nye måder at skabe værdi, give mere tid og øge produktiviteten på. Ikke som et middel til at skære personale fra
Ole Just, cheføkonom, HK

Hvordan? Det har en ekspertgruppe om kunstig intelligens nedsat af den tidligere kommission givet et bud på: Kommissionen kan via forskningsmidler, skatter og offentlig indkøbspolitik sætte skub i udviklingen af job understøttet af kunstig intelligens. Derudover foreslår eksperterne at inddrage medarbejderne mere i forbindelse med produktion, anvendelse og indkøb af kunstig intelligens. Og endelig foreslår ekspertgruppen en fælleseuropæisk fond, der kan sikre, at den teknologiske omstilling sker på en socialt ansvarlig måde.

LÆS OGSÅ: 'Man tænkte da, om man nu skulle miste sit job'

Anvendelsen af kunstig intelligens skal styres, hvis alle skal få gavn af omstillingen. Det sker gennem skabelsen af gode job. Og de kommer ikke af sig selv.

USA og Kina må ikke løbe fra os og fortone sig i horisonten. Men vejen til at holde trit med de to frontløbere er ikke at efterligne dem. Det er at sørge for, at kunstig intelligens og de goder, teknologierne bringer med sig, bliver for de mange og ikke for de få.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her